Velkommen. Jeg hedder Kristina, og jeg er 50 år, mor til to store piger, gift med Kim og bor til daglig på Frederiksberg. Jeg er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer i 22 år. Jeg har derfor mange års erfaring med at arbejde med mennesker i et udviklingsmæssigt og relationelt fokus. Derudover har jeg et levet liv bag mig, med de udfordringer, glæder og bekymringer, der følger med at være menneske og ikke mindst forælder. Igennem min uddannelse til psykoterapeut har jeg brugt min egen person og gennemgået egenterapi og personlig udvikling. Det er et krav i den psykoterapeutiske uddannelse, at man træner både psykoterapeutiske metoder og psykologiske teorier i praksis.
Jeg er uddannet Emotionsfokuseret Psykoterapeut fra EFT-Instituttet i København. En 4-årig uddannelse som er afsluttet med klinisk eksamen. Jeg afsluttede min uddannelse i 2022 og har det sidste år bl.a. arbejdet som frivillig rådgiver hos Psykiatrifonden og som terapeut hos Alfarehab, hvor jeg arbejder med voksne pårørende til misbrugere. Kurser i forbindelse med min uddannelse/videreuddannelse:
Jeg har over 20 års erfaring i at arbejde med mennesker. Jeg er uddannet EFT-Psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF.
Jeg oplevede en rigtig svær periode i mit liv og havde brug for støtte og sparring til at komme videre. Kristina gav mig den nødvendige støtte og hjalp mig til at acceptere min situation. Tak for at være der i en svær periode.
I mit møde med Kristina oplevede jeg, en terapeut som hurtigt skaber en god, tryg og tillidsfuld kontakt. Kristina er empatisk og lyttende og var enormt god til at hjælpe mig med at sætte ord på mine følelser. Jeg er blevet meget klogere på hvorfor jeg reagerer som jeg gør.
Mit forløb hos Kristina har været virkelig hjælpsomt. Jeg er ikke længere så kritisk overfor mig selv men oplever at kunne møde mig selv meget mere kærligt og omsorgsfuldt. Det gør en stor forskel i min hverdag.
Har du brug for forandring? Har du brug for at forstå dig selv bedre? Dine tanker, dine oplevelser og din historie er med til at forme, hvem du er. Som psykoterapeut er jeg specialiseret i at hjælpe mennesker gennem livets kriser – små som store og til større selvindsigt.
Kontakt mig