Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en psykoterapeutisk behandlingsmetode, der er oplevelsesorienteret, og som sætter fokus på følelser i det terapeutiske rum. EFT har en klientcentreret tilgang, hvor klientens følelser og udvikling er i fokus. Denne terapiform har til formål at hjælpe mennesker med at blive mere opmærksomme på deres følelser og reaktioner samt at udtrykke dem. I terapien er følelserne det centrale, da de fungerer som kroppens navigationssystem. Hvis du derfor ikke ved, hvordan du skal forstå, håndtere eller reagere på dine følelser, er der risiko for, at du bliver følelsesmæssigt overbelastet. Gennem emotionsfokuseret terapi lærer du i højere grad at kontrollere dig selv i samspil med dine følelser. På den måde bliver det nemmere for dig at håndtere svære eller udfordrende begivenheder i dit liv.
Et centralt aspekt af EFT er at opnå følelsesmæssig balance. Terapiens omdrejningspunkt er derfor at undersøge følelser, herunder dem, der måske fylder for meget eller for lidt i vores liv. Dette arbejde er vigtigt, for at finde en indre balance, der hjælper os med at reagere mere passende og autentisk ud fra vores værdier og behov. EFT anerkender vigtigheden af at forstå og håndtere følelser for at opnå mentalt og følelsesmæssigt velvære.
I EFT er der et særligt fokus på følelseslivet, idet vores følelser i denne terapiform betragtes som vores vigtigste navigationssystem. Det er vores følelser der fortæller om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. De er signaler der giver os mulighed for at kende vores behov, og videre hvordan vi kan handle i en given situation. Mange mennesker har på forskellig vis lært at holde deres følelser tilbage, bytte følelser ud med andre følelser, eller slet ikke at mærke dem. Man kan også have lært at finde andre måder at beskytte sig på, for at tilpasse sig omgivelserne. Problemet med denne tilgang bliver ofte først tydelig, når man finder sig selv på afveje, væk fra ens autentiske selv. Ignorerer eller undertrykker man sine følelser kan det have alvorlige konsekvenser for ens mentale helbred, hvilket kan vise sig i form af depression, lavt selvværd, ensomhed, angst, stress, selvskade, misbrug og konflikter i relationer.
Jeg oplevede en rigtig svær periode i mit liv og havde brug for støtte og sparring til at komme videre. Kristina gav mig den nødvendige støtte og hjalp mig til at acceptere min situation. Tak for at være der i en svær periode.
I mit møde med Kristina oplevede jeg, en terapeut som hurtigt skaber en god, tryg og tillidsfuld kontakt. Kristina er empatisk og lyttende og var enormt god til at hjælpe mig med at sætte ord på mine følelser. Jeg er blevet meget klogere på hvorfor jeg reagerer som jeg gør.
Mit forløb hos Kristina har været virkelig hjælpsomt. Jeg er ikke længere så kritisk overfor mig selv men oplever at kunne møde mig selv meget mere kærligt og omsorgsfuldt. Det gør en stor forskel i min hverdag.
Kontakt mig på mailformular her på siden eller send en sms til tlf. 26362000 så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
Kontakt migEmotionskompasset er en gratis hjemmeside for dem, der ønsker at lære om følelser, udforske deres følelser og øve sig i at håndtere følelser på en god måde. Siden indeholder informationer og værktøjer til at udforske egen følelsesmæssige stil og øvelser, hvor du kan arbejde på at forstå eller ændre vanskelige følelser. Alt indhold på hjemmesiden er gratis og kan være et godt sted at gå til, uanset om du bare ønsker at læse og lære, udforske følelser eller overvejer at starte i terapi. Indholdet af hjemmesiden er forankret i Emotionsfokuseret terapi EFT.
Find Emotionskompasset her: https://emotioncompass.org/da/